Vi har alle brug for at føle, at vi hører til, at føle et slægtsskab med andre. At gå på en tidslinje, som forbinder fortiden med nutiden. At kende vores historie giver tryghed og svar.
At høre en stemme fortælle er ganske særligt. At huske stemmen. Og høre et menneske – en mor, far, bedsteforældre, ven – fortælle om deres liv, deres opvækst, deres sorger og glæder er et ganske særligt minde og vidnesbyrd for eftertiden.


Familiefortællinger giver dig muligheden for at fortælle din historie til dine nærmeste eller få andre, som du gerne vil huske eller vide mere om, til at fortælle deres historie til dig.

Vi lever i en fragmenteret tid. Vi skriver ikke længere breve til hinanden. Alt forandrer sig i uhørt tempo. Familier går i opløsning og nye konstellationer opstår.

Og alt for ofte får vi aldrig spurgt hinanden om de ting, som senere føles vigtige at få svar på i en søgen efter: Hvem er jeg? Og når noget bliver fortalt kan vi være tilbøjelige til ikke at lytte ordentligt efter, for lige der er historien ikke væsentlig. Det fortryder man ofte senere.

Jeg hedder Michael Vesterskov

I mit lydstudie vil din historie kunne folde sig ud hjulpet på vej af mig i en afslappet, hyggelig og tillidsfuld atmosfære.

Jeg er sangskriver, forfatter og musiker. Og har hele mit liv interesseret mig for mennesker og deres fortællinger om det liv, de har levet eller lever.

Det der har givet næring til mine sange og historier, er forestillingen om og nysgerrigheden efter at kende mennesket inde bag den ydre personlighed. De fleste menneskers liv er langt mere spændende end de selv og andre umiddelbart tror.


Brudstykker af Karina Frølics forældres fortælling

Michael Vesterskov har formået at få sjælen og de vigtigste ting frem i mine forældres livshistorie. Han forstår at stille uddybende spørgsmål undervejs, således at vigtige fortællinger bliver foreviget og så har han fået dem til at fortælle noget jeg ikke vidste på forhånd :). Den er klippet nænsomt sammen med stemningsfyldt musik enkelte steder der ikke forstyrer fortællingen. En historie om mine forældre som har flere lag.

Det er en podcast jeg og mine børn vil høre mange gange fremover, er jeg sikker på.

Karina Frølic

Mikael Strøm Eriksen

Jeg havde fornøjelsen af at være samtale-gæst i Michael Vesterskovs Studie. Michael gik både professionelt og personligt til opgaven, og jeg nød at være til stede i hans hyggelige private studie med udsigter til marker og himmel. Under hele samtalen følte jeg mig tryg og ikke mindst hørt, så det blev til en dyb og god snak.Det var helt særligt at opleve, hvordan Michael havde forberedt sig på snakken og kunne krydre udsendelsen med musik, som passede som fod i hose til det udtryk, jeg sigter efter med mit forfatterskab.

Forfatter og journalist
Mikael Strøm Eriksen